Asneh Cashmere Blog - Dansk

Cashmere - lad os tale om kvalitet

Da jeg up-loaded nogle billeder af skønne håndfremstillede cashmere tørklæder til Asneh.com tidligere i dag, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor betagede folk er når de ser og føler tørklæderne, og hvor vanskeligt det er at overføre denne oplevelse til billeder. En gang i mellem, så taler et billede vitterligt ikke mere end 1.000 ord!

Cashmere er fantastisk, men cashmere kommer i mange forskellige kvaliteter og forarbejdninger og heri kan ligge meget store forskelle. Cashmere kommer fra en ged (capra hircus), det er en værdigfuld råvarer, som på mange måder kan sammenlignes med guld. Ligesom der er forskellige niveauer af guld (karat), således er der også mange forskellige niveauer af cashmere. Cashmerekvalitet afhænger af flere forskellige faktorer, men lad os kigge på de tre grundlæggende faktorer.

Først og fremmest, så er der fibertykkelsen at tage i betragtning, eller snarer 'tyndheden' af fibrene. Før et stykke tøj kan blive kaldt for cashmere, så skal fibrene komme fra det rigtige dyr (capra hircus) og den gennemsnitlige fibre my (my, eller tusindedel millimeter om du vil, er den enhed som fibertykkelse måles i) må ikke være højere end 19 my. Til sammenligning kan jeg fortælle at for eksempel et menneskehår er typisk omkring 76 my. Hvis du vil have den fineste kvalitet af cashmere, så skal du kigge efter cashmere som har en gennemsnits my på 15 eller mindre.

Godt, så fibertykkelse er en vigtig kvalitetsparameter, hvad er ellers vigtigt? Renhed. Renhed har i denne forbindelse ikke noget at gøre med vand og sæbe, men derimod koncentrationen. Et cashmere produkt er juridisk set kun et cashmere produkt, hvis det har en renhedsgrad på 97 % (det kan variere fra land til land, men 97 % er den gængse definition). Dette vil sige, at der må ikke være mere end højest 3 % fyldefiber i et cashmere produkt. Som hovedregel gælder det, hvis en cashmere er meget ren, så vil det normalt også have en finere my og en bedre fiberlængde har det (jeg kommer til fiberlængde om lidt). Cashmere bliver sorteret efter, at geden enten er redt (dvs. man reder de løse fiber ud af pelsen) eller er barberet. Ved sorteringen (som typisk foregår ved hånd, især hvis det drejere sig om høj kvalitet) fjernes de grovere hår som ikke kvalificeres som cashmere (dvs. har en my over 19). En cashmere ged har sine fine fiber tæt inde på kroppen (især omkring mave og hals), mens de ydre fiber er meget grovere, og det er de ydre fiber der sorteres fra.

Hvis sorteringen er gjort ordentlig, så har cashmeren en høj renhed. Nogle gange så sker der det, at der tilføres fiber efter sorteringen, de såkaldte fyldefiber. Disse fyldefiber kan være silke, uld, bomuld eller - hvilket er virkelig trist - syntetiske fiber. Disse fiber tilføjes enten for at lave en "blend" altså en blanding (du kender det sikkert fra for eksempel en trøje som er lavet af 30 % silke og 70 % cashmere, andre gange markedsføres en trøje som fx 'cashmere-blend', hvilket betyder, at der er cashmere i trøjen, men ofte er det meget lidt som fx blot 5-10%) eller fyldefiberne bliver tilføjet for at lave billig cashmere. Det sidste er selvfølgelig lidt af et paradoks - lidt som en firkantet cirkel- fordi i det øjeblik, der bliver blandet andre fiber ind i cashmere så er det ikke rigtig cashmere længere, men en blanding - eller 'blend' om du vil.

Det sidste kendetegn for kvalitetscashmere som jeg vil dække her er fiberlængde. Jo længere fibrene er, desto bedre er kvaliteten normalt. Kvalitetscashmere (på fagsprog kalder vi det premium cashmere) har en længde på 36 mm eller mere. Hvorfor er længden så vigtigt, tænker du måske? For det første så får man længere fiber, hvis man reder gederne eller indsamler hårtotterne når gederne fælder og gnubber hårene af ude i naturen. Hvis det lyder som møjsommeligt arbejde, så er det fordi at det er et stort arbejde! Ikke desto mindre, så er de lange fiber arbejdet værd fordi lange fiber given en glattere, mere silkeagtig cashmere - plus der er en tendens til at de fnuller mindre. Uanset hvor god en cashmere kvalitet du har, så vil der i starten altid være lidt fnuller, men hvis dit cashmere tøj er fremstillet af kvalitetscashmere, så vil der være mindre af det - især vil du opleve, at når du har haft tørklædet, sweateren eller hvad du nu har købt i et stykke tid så vil det holde op med at forme disse små cashmere klumper.

Okay, siger du måske, det er meget vel, at jeg nu har al denne viden, men hvordan kan jeg bruge det ude i den rigtige verden. Det er et godt spørgsmål og det sande svar er, at det er ikke altid nemt, men ikke desto mindre så er der her et par gode tips:

For det første: hvis et vævet produkt (såsom et tørklæde eller et sjal) er håndvævet, så er det normalt god kvalitet, fordi mindre gode kvaliteter er generelt massefremstillet i store fabrikker. Den gode cashmere kan ikke maskinvæves, så den vil altid være håndvævet (vær i øvrigt opmærksom på, at vævet cashmere og strikket cashmere er meget forskellige).

For det andet: når du har fine håndbroderede pashminaer (ikke maskinbroderier eller grove broderier med hæklede tråde) så er det normalt - men ikke altid - en god kvalitet. Det tager trods alt i gennemsnit 3 måneder at lave en håndbroderet pashmina, og hvorfor bruge så meget arbejdskraft - dermed omkostninger - på et sjal, hvis det ikke er en af god kvalitet?

Sidst, men ikke mindst, jeg er ked af at sige det, men når du ser cashmere hvor prisen er for god til at være sand, så er det nok ikke sand cashmere! God uforarbejdet kvalitetescashmere sælges til en kilopris på typisk omkring 400 - 450 kr. (råvareprisen svinger hele tiden). Herfra er der lang vej og mange trin som cashmeren skal igennem inden et endeligt produkt er færdigt og klar til salg. Der er oftest en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Tro mig, når du først har oplevet den rigtige varer, så ved du hvorfor god kvalitetescashmere koster penge og hvorfor det er værd at betale for.

(Okt 2013)

Hvorfor bør du være vild med cashmere?

Lad mig svare dig videnslystne læser.

For det første, så er cashmere en super dejlig og blød fiber (ja, teknisk set er det faktisk ikke uld), især når du har fået fat i den gode kvalitet. Det føles dejlig lækkert og blødt mod huden, det er anti-bakteriel og ikke-allergifremkaldende - alt sammen gode kvaliteter du ikke kan se med det blotte øje.

Dertil kommer, at når du har et flot (vævet) cashmere sjal eller tørklæde på, så har det lige præcis den rigtig volumen, som får dig til at se chik ud og det er jo aldrig en dårlig ting. Ydermere - ja for der er flere gode ting - så falder et vævet cashmere tørklæde super flot og elegant, hvilket betyder at du ser super flot og elegant ud når du har det på - og helt ærligt, er det i sig selv ikke grund nok til at gå med et cashmere tørklæde? Det er det bestemt! Det bør dog tilføjes, at faktisk er der mange gode grunde til hvorfor du bør iklæde dig cashmere og flere af dem er faktisk meget fornuftige og videnskabelige.

Hør godt efter: vidste du, at cashmere er op til 8 gange varmere end cashmerens populære fætter: Uld? Cashmere har en crepet struktur som uld ikke har, de små lufthuller kan holde den varme luft tæt til kroppen og dermed gøre cashmere både varm og let. Ser du, cashmere geder (capra hircus, eller chyangra som de bliver kaldt nogle steder i Himalaya bjergene, hvor de oprindeligt kommer fra) udviklede den specielle cashmerefiber under deres ydre pels (det er den ydre pels som du umiddelbart ser, når du kigger på en cashmere ged) for at kunne holde sig varme i et klima, hvor temperaturen undertiden falder til under - 40 C. De var nødt til at udvikle denne specielle fiber hvis de skulle overleve i et så barskt klima, og for at kunne forblive hurtige og let på tå, så duer det ikke for dem, hvis de bare gror ekstra mængde isolering i form at tunge uldlag, derfor har de i stedet for denne tynde, fine fiber tæt på kroppen. Hvis de lever højt oppe i bjergene i de tynde luftlag, så er den type cashmere fibre som gror på dem ekstra fine - det som i Himalaya regionen er kendt som pashm (som i ordet pashmina, et emne jeg vil dække i en senere blog). Hvis gederne flyttes fra deres naturlige hjemsted, så ændre deres fiber sig også fordi de simpelthen ikke har brug for denne specielle type hår i et mildere klima. Ja, naturen er fantastisk!

Ah, tænker du måske, det er alt sammen meget godt, at cashmere er så varm samtidig med at det er let og fint, men nu arbejder jeg i et kontor med central varme. Mine weekender, fortsætter du måske, tilbringer jeg sammen med varme-udledende mennesker i butikker og caféer. Aha, ser du, det er netop derfor cashmere er så fantastisk. Cashmere har et meget højt fugtindhold, hvilket betyder at dets isoleringsegenskaber forandre sig og tilpasser sig luftfugtigheden. Med andre ord og på godt dansk: det tilpasser sig dine behov og er behageligt at have på i såvel koldt som varmere vejr.

En ekstra fordel ved cashmere er at det er så let. Det samme lille crepe som gør at cashmere holder på varmen, gør at cashmere fibrene passer sammen ind i hinanden og det er derfor de kan blive spundet til en fin og let garn. Dermed får du en rigtig blød og meget let fiber med en lav my (19 eller mindre). Denne egenskab gør at det er muligt at skabe et beklædningsstykke til dig som bogstaveligt talt er let at tage med. Et cashmere tørklæde eller sjal kan nemt foldes og rulles op, så det tager meget lidt plads i din taske, plus det vejer meget lidt og derfor tynger det ikke din taske når du går med den. Denne lethed er en af grundende til at cashmere tørklæder og sjaler er ideelle rejsekammerater. De er utroligt anvendelige: tørklæde, tæppe og sjal alt sammen i et stykke.

Gosh, så cashmere er varm, men du føler dig ikke for varm i det, det er let at bære og falder altid smukt uanset hvordan du sætter det. Det er ikke allergifremkaldende, det er naturlig anti-bakteriel og bedst af alt; det er dejlig blødt og luksuriøst. Ja, der er mange grunde til hvorfor det er nemt at være vild med cashmere!

(Okt 2013)

William drog op i bjergene og købte en ged

Året er 1812, året hvor William Moorcroft ser lyset, han ser for sig hvordan England kan blive verdens største producent af skønne cashmere sjaler. For at forstå hvad der drev den gode William til denne lysende indsigt, er du nødt til at høre forhistorien først.

I 1808 rejser den unge dyrlæge William til Calcutta, her han har fået job hos det engelske East India Company hvor han bliver den ansvarlige for deres heste. Mens den heste- engagerede William arbejder her, hører han om Turkoman heste. Turkoman heste er slanke og elegante, men stærke og særdeles udholdende da de kan ride mil efter mil uden vand og føde - med andre ord: de er perfekte! William ved nu, at alt hvad East India Company behøver for at have en lys fremtid er Turkoman heste.

William forelægger sagen for sin arbejdsgiver, East India Company, og er inden længe på vej ud i verden for at finde de vindunderlige heste fra Bukhara.

På denne rejse når William aldrig helt frem til Bukhara, men det gør ham ikke mismodig for han har redet rundt i Himalaya bjergene og opdaget et par søer samt cashmere sjaler! Han returnerer glad til Calcutta og fremviser sine cashmere sjaler. "Er de ikke fantastiske? Ser I de vidunderlige broderier? Kan I føle hvor utrolig bløde og skønne de er?" Den gode William er fuld af begejstring mens han fremviser vidunderne til sine chefer. Cheferne, til gengæld, fnyser hånligt af Williams pashminaer og ordre ham til i fremtiden at blive i Calcutta og passe på deres heste, i stedet for at suse rundt i Himalaya bjergene og finder søer og ae cashmere sjaler. Stakkels William! Forestil jer engang, hvor anderledes hans modtagelse ville have været, hvis der havde siddet nogle kvinder i bestyrelsen hos East India Company . . . .

Den frejdige William er dog ikke helt sådan at slå af pinden og i løbet af nogle år får han endnu en tur arrangeret. Denne gang er William klædt ud som en gosains, hvilket er en handlende hindu pilgrim. Heste-mand William er langsomt, men sikkert, ved at blive til gede-mand William, for - ser du - på denne tur bliver William mere end nogensinde overbevist om, at der absolut ikke er noget til hindring for, at England skulle kunne blive verdens førende producent af fine cashmere stolaer og sjaler. Drømmen får endnu mere næring da William finder ud af hvor rigt og blomstrende Kashmir - og især Srinagar - er på grund af den ivrige handel med pashminaer. Kashmir har på dette tidspunkt i flere århundrede stort set haft monopol verdens cashmere handel og William, som jo er en patriotisk englænder, kan se at det er en situation han fint lige kan lave om på. Til at hjælpe sig med at opfylde sin drøm, hyrer den beslutsomme William en maler som han sætter til male alle de skønne mønstre som William ser vævet og broderet på Kashmirs kostbare pashminaer. Da alle mønstrene er blevet kopieret af maleren, sender William dem hjem til England. Den handlekraftige William leger på dette tidspunkt seriøst med ideen om at poste et par familier fra Kashmir til England også, så de lige kan undervise de flittige englændere i hvordan man laver pashminaer (ja, jeg har jo sagt, at han var en beslutsom mand!).

Planen for at bryde Kashmirs monopol på cashmere handelen og starte en blomstrende forretning i England er nu godt på vej, der er blot en lille detalje som William lige skal have ordnet. Indkøb af rå uspundet cashmere. En mindre visionær og ambitiøs mand end William, ville måske nok på dette tidspunkt have affundet sig med at skulle købe nogle bundter rå cashmere fibre i Tibet eller Himalaya bjergene. Faktisk ville det i sig selv være lidt af en udfordring, for Kashmir ville jo ikke godvilligt gå med til, at William eller andre brød deres givtige monopol. Ikke desto mindre, William har store planer og han mener ikke, der er nogen grund til, at han skal være afhængig af at prutte om priser med cashmereforhandlere, når nu England kan producere sin egen fine cashmere. Det lykkes forunderligt nok for den energiske William at købe en hæderlig stor flok af geder (capra hircus) , som nu skal sendes hjem til moder England.

Selvfølgelig skal alle gederne ikke rejse sammen. En gruppe (langt over halvdelen) sejler med et skib, mens de resterende geder sendes med et andet skib. Af uvisse årsager så er alle hun-gederne kommet på et skib mens alle han-gederne sejler med det andet. Desværre så sker der det triste, at skibet med alle hun-gederne synker undervejs til England, så Williams store planer om at avle cashmere geder i England bliver ikke til noget. De raske og fyrige han-geder som nåede frem til England fik snart avlet de sødeste små kid med krøller. Men nok var krøllerne søde, men cashmere var det altså ikke. Arme William - tænker du nok - i det mindste kan han da rede hårene af de mandlige cashmere geder og lave et par sjaler af dem. Niksen-biksen! De fyrige han-geder var nemlig ikke blot vel-integrerede i England, de var også assimilerede. Ser du, Englands relativt milde klima er nemlig meget anderledes end det barske klima som gederne oprindeligt kom fra, og nu da de var kommet til England så havde de ikke længere brug for at gro ekstra fine og isolerende cashmere fibre tæt inde på kroppen. De tilpassede sig derfor og deres små gedekroppe holdt naturligt op med at producere god cashmere. Alle Williams himmelstræbende ambitioner faldt til jorden og blev til ingenting.

Lad mig opsummere den erfaring som den rare gamle William måtte igennem så mange prøvelser for at gøre sig: god cashmere kan kun produceres i et meget begrænset geografisk område, da gederne skal leve i en helt specielt klima for at kunne producere det. Gedernes naturlige mål er at holde sig dejlig varme i hård kulde, og ikke at skaffe os dejlige pashminaer (selvom vi er taknemlige for at de gør : 0 )).

(Nov 2013)

 

Pashmina - Sådan kan du kende en ægte pashmina
 
Hvad er en pashima? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål og, desværre, ikke et som der kan gives et hurtigt svar på. Det vil sige, faktisk er der et hurtigt svar: alt & hvad som helst!
 
Ja, for ser du den triste sandhed er, at 'pashmina' ikke er en beskyttet betegnelse (i modsætning til fx cashmere) og derfor har man egentlig lov til at betegne hvad som helst som 'pashmina'. Teoretisk set, så kunne jeg tage en gul blyant i hånden og insistere på at kalde den en pashmina, og ingen ville kunne protestere. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig noget, der er en ægte pashmina og vi, som arbejder i branchen ved, at der er adskillige kendetegn, der gør en ægte pashmina til en ja ægte pashmina. Heldigvis er der også tiltag i gang for at gøre ægte pashminaer til en beskyttet betegnelse. I Nepal, for eksempel, har de varemærkeregistreret det som 'Chyangra Pashmina'. Hvert sjal, der er lavet af 100 % ren cashmere af den allerfineste kvalitet kommer med sit eget unikke vandmærkede certifikat fra den Nepalesiske regering. Dette er et fantastisk initiativ. Desværre har Indien endnu ikke noget officielt certifikat til at garantere ægtheden af pashminaer, og det er trods alt det eneste sted i verden hvorfra man kan få de håndbroderede pashminaer.
 
En pashmina er et sjal eller en stola (ofte siger vi bare tørklæder, uanset facon eller størrelse), som er lavet af 100 % cashmere. Der er ikke noget, der hedder 'pashmina uld' (teknisk set, så er cashmere faktisk ikke uld, men en fibre), derfor hvis du ser et tørklæde, som er lavet af '100 % pashmina', så er det ret sikkert at det en uægte varer. Der er en lille chance (og her vil jeg gerne fremhæve lille) for at det kan være en ægte, hvis mærkatet også siger 100 % cashmere. Ligeledes, hvis der står 'pashmina-like', 'pashm uld/wool', 'pashmina feel' etc. så er der tale om uægte varer.
 
Pashminaer er lavet af den bedste cashmere kvalitet, hvor må fibrenes diameter ikke overstige ca. 15 my. Hvis det er tykkere, så er fibrene ikke fine nok (cashmere må i gennemsnit måle om til 19 my). En pashmina er altid håndvævet og altid af 100 % ren cashmere. Derfor er ægte pashminaer altid fremstillet i Nepal eller i Kashmir regionen af Indien, fordi det er her man har folk med den viden og tradtion, som det kræver for at kunne håndvæve dem. Fibrene er så fine og bløde, at de kan ikke væves på maskiner. Et land som Kina producerer store mængder cashmere, men kun maskinfremstillede produkter (som kan være ganske udmærkede i andre sammenhænge). Fordi en ægte pashmina er hånd fremstillet, så vil vævningen altid være lidt ujævn, hvilket tydeligt kan ses under skarp belysning eller hvis man holder den op imod lyset.
 
Vær opmærksom på, at man sagtens kan få 100 % cashmere tørklæder, der er maskinvævede. Dette betyder blot, at cashmeren ikke er af samme høje kvalitet som ved en pashmina, men de kan stadigvæk være rigtig fine og af god kvalitet, og bør derfor under ingen omstændigheder forveksles med syntetiske tørklæder eller nogle, som er fremstillet af blandede fibre. Maskinvævede cashmere tørklæder er mindre kostbare at fremstille end ægte pashminaer, dette betyder dog ikke at de ligefrem har en lav pris og det er derfor forholdsvis sjældent, at du vil blive præsenteret for disse hos den gennemsnitlige forhandler af uægte pashminaer eftersom pris oftest er deres stærkeste salgsargument. Så lad mig opsummere: du kan købe rigtig fine ægte cashmere tørklæder og sjaler, der ikke er pashminaer. Dette gør ikke nødvendigvis, at de er af dårlig kvalitet som sådan, de er blot ikke ægte pashminaer og må derfor ikke forveksles.
 
En ægte pashmina har ikke 5 cm lange, snoede frynser, for det kan man ikke lave af så fin en kvalitet. Til gengæld har de en kort lige frynset bort på typisk max. 2 cm. Dette gør sig i øvrigt også typisk gældende for maskinvævede sjaler og tørklæder i 100 % cashmere.
 
Navnet pashmina stammer fra det persiske ord 'pashm' som betyder uld. Nu er cashmere jo egentlig ikke uld, men det er stadig en naturlig fiber og som alle naturlige fibre (silke, uld fra får, kamel hår, merino uld osv.) så vil det brænde i stedet for at smelte, hvis du sætter ild til det. Derfor hvis du brænder en pashmina, så vil den forvandles til lidt aske, hvorimod en syntetisk sjal vil smelte og efterlade en lille klump. Det er en god huskeregel, men dog en du bør anvende med forsigtighed:
 
- for det første, så er der jo lige den lille hage ved det, at det ikke giver god mening for dig at brænde din pashmina. Det er trods alt en ringe trøst, at den var ægte hvis du har brændt den.
 
- for det andet, hvis en sælger forsøger at overbevise dig om en pashminas ægthed ved at brænde et lille stykke af den, så ville jeg være på vagt.  De uægte pashminaer som er sværest for almindelige mennesker at skelne fra de ægte er nemlig de, som er enten helt lavet af eller blandet med mindre kostbare naturlige fibre såsom uld, angora, bomuld og silke. Disse kan i sig selv være ganske udmærkede sjaler og tørklæder, men de er bare absolut ikke pashminaer - faktisk vil de sjældent indeholde noget som helst cashmere.
 
En anden pashmina test, som man kan støde på er 'ring-testen'. Du har måske endda hørt udtrykket en 'ring-pashmina" fra nogle sælgere. Ideen bag ring-testen er, at hvis du kan trække et sjal eller et tørklæde igennem en ring, så er det bevis på at sjalet/tørklædet er lavet af den fineste cashmere der findes og dermed er en ægte pashmina. Det kan faktisk godt nogle gange være en god test, men men men nogle gange er det en ren snyde test! Nu om stunder kan man bogstaveligt talt splitte hår, ja og i denne sammenhænge betyder det, at man kan fx tage uld og splice det i to, så det bliver meget tyndere. Dertil kommer, at man kan behandle uld og andre fibre (inklusiv syntetiske fibre) på så mange forskellige måder, så de umiddelbart kan fremstå som bløde cashmere fibre for folk, som ikke er eksperter på området, men tro mig, efter lidt tid vil deres sande ansigt vise sig. Ydermere, så vil en kostbar broderet pashmina ikke altid kunne passere igennem en ring, især ikke hvis den er meget broderet eller broderet med en lidt tykkere tråd (hvilket ofte er tilfældet). Dertil kommer, at man faktisk godt kan fremstille relativt tykke og tungtvævede pashminaer. De er meget sjældne fordi de fleste bedst kan lide forholdsvis lette og luftige pashminaer, men rige folk i koldere klimaer (som fx i Kashmir) brugte dem især før i tiden til at beskytte  mod virkelig koldt vejr og de meget kolde vinde. De havde ikke behov for let og luftig, men for varm og tætvævet. Så derfor, selvom ring-pashmina testen kan have sin berettigelse, så er det ikke nogen garanti.
 
Til slut vil jeg nævne det fornuftige og kedelige faktum, at pris er en god indikator. For at kunne producere en enkelt pashmina, så skal der cashmere til fra 3 cashmere geder. Eftersom vil her taler om årlig cashmere produktion, så er rå cashmere kostbar. Af sammen årsag kan det aldrig lade sig gøre at købe en billig pashmina, omend jeg nok ved at mange vil gladelig påstå, at det er lykkedes for lige netop dem. Hvis nu man kunne købe ægte pashminaer til små penge, hvorfor har lav-pris kæder som Zara, H&M, COS osv. aldrig haft dem til salg? De sælgere trods alt lav-pris cashmere sweatre fra tid til anden. Svaret er selvfølgelig, at uanset hvor stor og stærk en virksomhed er, så kan de aldrig indkøbe/producere billige pashminaer eftersom det ikke kan lade sig gøre. Den gode nyhed er dog, at når du først har haft en ægte pashmina, så ved du at de er deres pris værd.
 
Som du kan forstå, så er det slet ikke så nemt at se forskel på en ægte og en uægte pashmina (omend forskellen bliver tydeligere med tiden). Men, hvis du følger mine råd, så kan du såmænd nok spotte de værste syndere (de syntetiske). Selvfølgelig er der også Chyangra certifkatet som er en god garanti.
 
Hvis du er interesseret i at se flere ægte pashminaer og maskinvævede cashmere sjaler, så gå til www.asneh.com. Vi benytter ikke betegnelsen 'pashmina' særlig meget, netop fordi det ikke er en beskyttet betegnelse, men vi skriver altid meget tydeligt om et tørklæde er håndvævet eller maskinvævet. Vi tror på ærlighed, ægte pashminaer og andre cashmere produkter.